Jeg er præstesøn… Igennem hele min barndom er jeg opvokset med aftensang, aftenbøn og var typisk med i kirke om søndagene. Mine forældres holdninger ligger i midterspektret af det folkekirkelige. Min far stammede oprindeligt fra nogle relativt indre missionsk inspirerede rammer, men gjorde lidt oprør, og bevægede sig lidt hen imod grundtvigianismen igennem studietiden. Så jeg er opvokset indenfor de folkekirkelige rammer, som mine forældre kaldte Kirkelig Centrum.
Jeg har aldrig været så troende, at jeg har kunnet fortælle andre, hvad de skal tro. Men jeg har flere gange oplevet, at i nogle af de sammenhænge, hvor andre er mere usikre fx. i forhold til døden, finder jeg tilbage til min oplæring fra barndommen. Og her hviler jeg i min Faders hånd.
Dorothea Steigerwald: Bleib sein Kind (Vær altid hans barn)
Rent teologisk ligger jeg nok relativt tæt på den klassiske grundtvigianske livsopfattelse. Men finder dog ofte en del inspiration i tankerne fra K.E. Løgstrups (1905-1981).